Undgå krav om tilbagebetaling af udbetalt oprydningstilskud efter 1999-stormfaldet
Undgå krav om tilbagebetaling af udbetalt oprydningstilskud efter 1999-stormfaldet
Efter stormfaldet i 1999 skete udbetalingen af oprydningstilskuddet (ved fladefaldsarealer 10.000 kr/ha) som en a conto udbetaling når anmeldelsen af stormfaldet blev modtaget af Stormrådet, eller udbetalingen skete i forbindelse med, at der blev givet tilsagn om tilskud.
Arealer, der ikke genplantes med tilskud, kan ikke opnå oprydningstilskud.
Fristen til at indsende sidste indberetning for gennemførte tilplantninger er 6 år efter tilsagnsdato.
Det vil sige, at allerede udbetalte oprydningstilskud skal tilbagebetales, hvis der ikke inden denne frist indsendes en endelig indberetning for de foretagne genplantninger.
Da tilsagnene blev meddelt i årene 2001 og 2002, vil fristen for endelig indberetning udløbe i løbet af 2007 og 2008.