Skovenes andel af klimaaftalen fra Paris

COP21 i Paris endte med en klimaaftale som alle FNs medlemslande støtter op om. Aftalen træder i kraft i 2020 og er FNs første bindende klimaaftale. Vigtigheden af at bevare og øge CO2-dræn som fx skov er nævnt flere gange i aftalen.

COP21 i Paris endte med en klimaaftale som alle FNs medlemslande støtter op om. Aftalen træder i kraft i 2020 og er FNs første bindende klimaaftale.

Aftalen forpligter landene til at holde temperaturstigningen et godt stykke under 2 °C og fortsætte bestræbelserne på at holde stigningen under 1,5 °C. Aftalen søger desuden at stoppe udledningen af drivhusgasser så hurtigt som muligt og at balancere menneskeskabte udledninger med dræn (fx skov) i anden halvdel af dette århundrede.

Skove indgår i aftalen

Vigtigheden af at bevare og øge dræn er nævnt flere gange i aftalen. Artikel 5 om skovene siger:

• Parterne bør tage skridt til at bevare og styrke relevante dræn og reservoirer for drivhusgasser, (…) herunder skove.
• Parterne opfordres til at tage skridt til at gennemføre og støtte (…) politiske strategier og positive incitamenter til aktiviteter der reducerer udledninger fra skovrydning og skovødelæggelse [REDD +], fremmer bæredygtig forvaltning af skove og styrker skovens kulstofdræn i udviklingslande.

Beregning af skovenes bidrag

Tilbage står hvordan skovenes bidrag beregnes på en gennemsigtig og ensartet måde.

Arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skov slås i klimasammenhænge sammen til forkortelsen LULUCF (Land Use, Land Use Changes and Forestry).

Inden mødet i Paris blev alle lande bedt om at indgive Intended Nationally Determined Contributions (INDC). Det har 186 lande gjort. Cirka 100 lande har eksplicit i deres INDC nævnt skov og landbrug som et middel til at sænke udledningerne.

EC Joint Research Center har analyseret de indmeldte INDC’er og illustrerer betydningen af arealanvendelsen således:

De foreløbige indmeldinger er ikke nok til at holde temperaturstigningerne under 2 grader, men som noget nyt skal INDC’erne revideres hvert 5. år, og de må ikke forringes i revisionen.

Håbet er at landenes indmeldte reduktioner vil accelerere over tid, blandt andet fordi vedvarende energi bliver billigere og fordi den politiske proces gerne skulle gøre klimamålene nærværende hos myndigheder og hos erhvervsliv.

Som pejlemærke for FN og til brug for revisionerne af INDC’erne skal fremdriften i planerne indrapporteres hvert andet år.

EU og LULUCF

EU besluttede i 2014 som en del af klimarammen for 2030 at de ikke kvotebelagte sektorer, herunder skov og landbrug, skal indarbejdes i reduktionsmålene.

For skov tegner der sig 3 forskellige muligheder:

1. At holde LULUCF som en separat søjle.
2. At slå LULUCF og non-CO2 emissioner fra landbrug sammen og dermed lave en Land Use-søjle.
3. 3. At inkorporere LULUCF i the Effort Sharing Decision (ESD). Det er den del af EU’s reduktionsmål der ikke er omfattet af kvotemarkedet.

Skovforeningen og de europæiske skovejeres organisation CEPF arbejder for den første mulighed, altså at holde LULUCF som en separat søjle.

Det vil give de bedste muligheder for at lave politikker der reflekterer skovsektorens egenart og for at holde fokus på at skov både fungerer som et CO2-lager og som råmateriale der kan substituere fossilt brændsel og energikrævende materialer som stål og beton.