En grøn milliard fra S og R

Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre har i valgkampen fremlagt deres plan for et grønnere Danmark .

De vil afsætte en milliard kr. som blandt andet øremærkes til at prioritere miljø- og klimatiltag, etablere mere og bedre natur, mere urørt skov, bedre forhold for cyklister og prioritere flere større store klima-, natur- og miljøprojekter.

Mere urørt skov

Om mere urørt skov skriver partierne:

Urørt skov kan være en effektiv måde at fremme biodiversitet og dermed opfyldelsen af de internationale mål om at standse tilbagegangen i biodiversitet inden 2020, som Danmark har tilsluttet sig. Regeringen vil afsætte 100 mio. kr. til omlægning af statslig produktionsskov til urørt skov med henblik på fremme af biodiversitet.

Det fremgår ikke hvor meget urørt skov partierne forventer at kunne udlægge for de 100 millioner kr.

Skovprogram – ja tak!

De nævner også at regeringen var i gang med at udviklet et nyt nationalt skovprogram.

Det program har vi i skovbruget ventet på længe.

Vi håber den nye regering – uanset om den er blå eller rød – hurtigt vil fremlægge skovprogrammet så vi kan diskutere en reel og sammenhængende skovpolitik i stedet for at fokusere på enkeltelementer som urørt skov.