Forskningsprojekt om metoder og omkostninger til biodiversitet

Et 4-årigt forskningsprojekt skal undersøge hvordan man enkelt og billigt kan få mere biodiversitet i skovene. Resultaterne bliver samlet i en håndbog for skovforvaltere. Skovforeningen deltager i projektets følgegruppe.

”Urørt skov eller naturnær skovdrift – hvad skal der til for at bevare biodiversiteten i de danske skove?” er titlen på et nyt 4-årigt forskningsprojekt der skal undersøge hvordan man kan få mere biologisk mangfoldighed i skovene med enkle og billige metoder. Hvor mange smuldrende stammer skal der fx til for at sikre de truede arter gode levevilkår?

Resultaterne bliver samlet i en håndbog for skovforvaltere.

Dansk Skovforening v/ næstformand Niels Otto Lundstedt deltager i projektets følgegruppe.

Følgegruppen skal øge projektets relevans for skovforvaltere

Følgegruppen kaldes sammen én gang årligt de næste fire år hvor de inviterede praktikere og organisationer får mulighed for at diskutere de fremkomne resultater og foreslåede metoder. Gruppen kan på den måde bidrage til at øge projektets relevans for den hjemlige skovforvaltning og sikre at resultatet – en håndbog i praktisk forvaltning af biodiversitet i danske løvskove – bliver anvendelig i praksis.

Omkostninger inkluderes i undersøgelsen

Undersøgelserne kombineres med økonomisk værdisætning af enkelttræer og beregning af det økonomiske tab i de enkelte bevoksninger med henblik på at udvikle omkostningseffektive forvaltningsstrategier.

– I Danmark findes ca. 60 % af landets truede arter i skoven. Derfor er det særligt vigtigt at gøre en indsats her, og det kræver et godt samarbejde mellem biologer og skovforvaltere, siger Carsten Rahbek fra Center for Makroøkologi, Evolution og Klima.

Den tilstrækkelige mængde af dødt ved bestemmes

Der er udlagt fem forsøgsområder i Gribskov i Nordsjælland. Her undersøges hvordan forskellige former for skovdrift påvirker den biologiske mangfoldighed.

– Vi vil undersøge den biologiske mangfoldighed i en række forskellige skovområder i Gribskov og i andre dele af landet. Vi vil sammenligne skov der har stået mere eller mindre urørt i mere end 50 år, og derfor har en høj naturlig forekomst af gamle træer, med skov der drives med fokus på tømmerproduktion hvor træerne er unge og stærke. Samtidigt undersøger vi en række mellemstadier af dette. En sådan gradient af skovtyper kan afsløre hvornår mængden af døde og gamle træer er tilstrækkelig til at skabe gode levevilkår for truede arter, forklarer Jacob Heilmann-Clausen der leder forskningsprojektet sammen med Carsten Rahbek.

Forskningsprojektet støttes af 15. juni fonden og udføres af forskere fra CMEC (Center for Makroøkologi, Evolution og Klima), Københavns Universitet, i samarbejde med Naturstyrelsen, Nordsjælland.