Søg tilskud til genplantning efter stormene i 2013

Naturstyrelsen har nu udsendt et ansøgningsskema med vejledning til brug ansøgning til stormfaldsordningen. Ansøgningen skal indsendes mellem 1. december 2014 og 1. februar 2015.

Naturstyrelsen har nu udsendt et ansøgningsskema (T2) med tilhørende vejledning  (Word-fil) samt et konstrueret eksempel  (PDF-fil) der forsøger at give svar på nogle af de spørgsmål der er blevet stillet efter stormfaldene.

Ansøgningsskemaet skal indsendes til Naturstyrelsen mellem 1. december 2014 og 1. februar 2015. Ansøgningerne skal sendes til enten Vadehavet (vad@nst.dk) eller Søhøjlandet (shl@nst.dk) afhængig af skovens beliggenhed.

Du kan også fra 1. december 2014 indsende et digitalt ansøgningsskema, der på denne dato vil blive lagt på Naturstyrelsens hjemmeside.

Naturstyrelsen har samtidig fået opdateret kortgrundlaget i miljøGIS profilen som kan bruges ved udarbejdelsen af tilskudsansøgningerne. Stormfaldsarealerne kan indtegnes på kortet hvor også arealer kan beregnes.