Fjern fælderne ved skovrejsning

Danmark vil have mere skov. Fint.

Træerne skal plantes i landbrugsjord hvor ejeren frivilligt opgiver den hidtidige produktion og indtjening. Derfor betaler samfundet ejeren for at plante skov. Fint.

Danmark vil gerne at EU betaler mest muligt af regningen. Fint.

Derfor betales landmanden en del af tilplantningsomkostningerne samt opretholder i 10 år EU’s enkeltbetalingsordning til de tilplantede arealer. Og dér ligger fælden for landmanden:

Vilkår kan ændres

EU kan ændre enkeltbetalingsordningens betingelser undervejs så betalingen til landmanden forsvinder før han havde regnet med. Så ryger de vilkår ejeren indgik aftalen på sammen med hans økonomiske forudsætninger for at plante skov. Men nu er arealet blevet fredskov, og landmanden kan ikke regne med at få lov til at rive træerne op og gå tilbage til normal landbrugsdrift.

Den risiko for økonomi og handlefrihed bremser naturligvis landmænds lyst til at plante skov. Og i forvejen går skovrejsningen væsentligt langsommere (2000 ha/år) end det tempo (5000 ha/år) som blev forudsat da Folketinget i 1989 vedtog at fordoble Danmarks skovareal. Et tilplantningsmål som Folketinget sidenhen har bekræftet flere gange.

Hvis Danmark vil have mere fart i skovrejsningen, må først og fremmest fælderne for landmændene fjernes. Ejere som indgår en aftale med staten om at plante skov skal kunne regne med at de vilkår man har indgået aftale på, også gælder gennem hele aftaleperioden.

Staten må sikre vilkårene

Uanset hvordan man skruer en ordning sammen for at fjerne fælderne for landmanden, bliver konsekvensen at den danske stat skal overtage risikoen og den mulige ekstraregning.

Sådan må det være: Den rene EU-finansiering må opgives fordi den enkelte landmand ikke kan lave langvarige og sikre aftaler med EU. Danmark må være den mellempart som sikrer forudsigelige vilkår for skovrejsningen.

Det er også rimeligt nok: Danmark vil have mere skov. Det er ikke en gratis omgang.

Nye redskaber i skovrejsningen

Hvis politikerne virkelig vil fordoble Danmarks skovareal til over 20 %, bør de også overveje disse redskaber:

• Kommunerne må udpege flere arealer end de nuværende 6 % som ønsket til skovrejsning.

• Fjern kravet om evigtvarende fredsskovpligt når ejeren kun bliver betalt for investeringen i én generation af skov.

• Fuld fradragsret i indkomståret. Og gerne 150 % fradrag af tilplantningsomkostningerne.

• Fjern jordskatten i de første 20-30 år efter plantning hvor der ikke er netto-indtægter fra arealerne.

• Øg betalingen for tilplantning af større arealer til større træproduktion til gavn for CO2-regnskabet, klimaet, vækst og arbejdspladser i skovbruget, træindustrien og energisektoren.