Energiforlig 2012-2020

Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti indgik i går den 22. marts en energiaftale om den danske energipolitik 2012-2020.

Energiforligets hovedresultater:
  • CO2-udledningen skal i 2020 være 34 % mindre end niveauet i 1990.
  • Energiforbruget skal falde med 12 % i 2020 i forhold til 2006
  • 35 % af vores energi skal komme fra vedvarende energikilder i 2020 og 49 % fra vindenergi

Energiforliget beskriver hvordan målet skal nås. Det indeholder blandt andet forslag om en række analyser, krav til decentrale kræftværker, indførelse af en forsyningssikkerhedsafgift, tilskud til biogas og behovet for en forskningsindsats.

4 analyser

På en række punkter har regeringen brug for mere viden inden de endelige beslutninger tages og derfor indeholder energiforliget oplæge til gennemførelse af 4 analyser omhandlende:

  • bioenergi
  • fjernvarme
  • gasinfrastrukturen
  • tilskuds- og afgiftssystemer

Bioenergi
Analyse af anvendelsen af bioenergi i Danmark er umiddelbart den vigtigste for skovbruget. Analysen skal fokusere på om der er de rette vilkår for en effektiv og miljømæssig bæredygtig anvendelse af biomasseressourcer i den danske energiforsyning. Analysen skal fremlægges inden udgangen af 2013.

Gennem branchesamarbejdet Træ til Energi har Skovforeningen målrettet arbejdet for at blive inviteret med i analysearbejdet. Uden skovbrugets medvirken er der overhængende fare for at det fremtidige potentiale for produktion af skovbiomasse ikke kommer frem. Ministeren gav på vores møde i januar tilsagn om at skovbruget vil blive inviteret med til analysearbejdet.

Fjernvarme
Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning skal gennemføres inden udgangen af 2013.
Analysen af fjernvarmens rolle i energiforsyningen vil være med til at give et billede af hvilken rolle fjernvarmen skal spille på sigt og hvilken form for energi der dermed vil blive efterspurgt. Hvis analysen peget på øget anvendelse af fjernvarme baseret på bioenergi i en form som skovbruget kan levere i fremtiden, vil det give skovejeren mulighed for at planlægge sin fremtidige produktion af træ til energi. Analysen af fjernvarmen bør derfor ses i tæt sammenhæng med analysen af biomasse.

Gasinfrastruktur
Analyse af gasinfrastrukturen skal både omfatte en analyse af overgangsfasen med forsat anvendelse af naturgas og en analyse af fremtiden hvor biogas og anden gas fra vedvarende energikilder (VE) tager over.

Det danske naturgassystem er teknisk levedygtigt ud over år 2050. Det er derfor naturligt at tænke på anvendelsen af naturgasnet efter det tidspunkt, hvor den fossile naturgas skal være udfaset. Forhåbentlig kan analysen være med til at sætte andre VE-gasser som for eksempel forgasning af træ på dagsordnen.

Det tekniske potentiale for udbygning af biogas er beregnet til at være op mod 40 PJ/år. Det nuværende forbrug i Danmark af naturgas er ca. 170 PJ/år.

Tilskuds- og afgiftsystemer
Analysen af tilskuds- og afgiftssystemer skal gennemføres med henblik på at vurderer behovet for justeringer. Analysen skal være færdig i 2014.

Et tilskud er vellykket når det fremmer målsætningen med tilskuddet. Desværre modarbejder tilskuds- og afgiftsystemers (ikke præciserede) formål nogle gange hinanden og en analyse af området vil formentlig kunne finde både effektiviseringsgevinster og besparelser. Et eksempel på en aktuel tilskudsordning der kan risikere at modarbejde det egentlige mål med ordningen er tilskudsordningen til tilplantning af energipil på landbrugsjord – læs mere i vores nyhed fra 10. februar.

Decentrale kraftvarmeværker

Desværre er der ikke ændret på regeringen beslutningen om at fastholde restriktionerne på de decentrale kraftvarmeværkers brændselsvalg. Det betyder at der fortsat ikke er frit brændselsvalg. Det finder Skovforeningen meget ærgerligt. Frit brændselsvalg på decentrale kraftvarmeværker kan være med til at sikre en lokal produktionen og afsætningen af bæredygtig skovflis. Nærheden mellem producent og aftager mindsker transporten og giver et endnu grønnere produkt. Lokale afsætningsmuligheder vil endvidere motivere omkringliggende skove til også være med til at producere skovflis til energi.
Lad os håbe at analysen af anvendelsen af biomasse til energi kan være med til at ændre billedet efter 2020, så der kan løses op på restriktionerne.

Forsyningssikkerhedsafgift

Energiforliget indeholder herudover en beslutning om at indføre en forsyningssikkerhedsafgift, der pålægges al rumopvarmning fra såvel fossile brændsler som biomasse. Denne afgift skal allerede implementeres i 2013. Hvordan de har tænkt sig denne afgift gennemført er endnu ikke helt klart og det er derfor svært at sige om og i givet fald hvordan den vil påvirke skovbrugets produktion af træ til energi.

Energistyrelsen har i et notat om forsyningssikkerhedsafgiften skrevet følgende om forholdet mellem fossile brændsler vs. biomasse:

Forsyningssikkerhedsafgiften er i Vores energi (regeringens energioplæg) – ligesom i Energistrategi 2050 (den forrige regerings energioplæg) – forudsat i 2020 at være 7½ kr./GJ højere for biomasse end for fossile brændsler i 2010 priser.
Med Forårspakke 2.0. (fra 2004) blev energiafgiften på rumvarme fra fossile brændsler forøget med 7,5 kr. pr. GJ fra 2010.1 Dette skete uden introduktion af en tilsvarende afgift på biomasse. Forslaget i Vores Energi (og ES2050) om en ekstra afgift på biomasse til rumvarme svarende til 7,5 kr. pr. GJ i 2020 bringer således gradvist afgiftsfordelen på biomasse tilbage på niveauet fra før Forårspakken, og ligger i forlængelse af Skattekommissionens anbefalinger.
Med forsyningssikkerhedsafgiften vil der fortsat være en betydelig afgiftsfavorisering af biomasse. Afgiftsfavoriseringen af biomasse via energiafgifterne på rumvarme vil i 2020 udgøre lige knap 51 kr./GJ (2011-niveau), svarende til niveauet før Forårspakke 2.0. Hertil kommer at konkurrenceforholdet mellem biomasse og fossile brændsler også påvirkes af CO2-prisen, idet biomasse ikke er omfattet af CO2-kvoter/-afgifter. Til illustration udgør CO2-afgiften på fyringsolie ca. 12 kr./GJ.

Pengene fra den nye rumvarme-afgift skal bl.a. betale for forhøjede tilskud til fremme af biogas og dække det afgiftsprovenutab.

Biogas

Tilskud til biogassens er blevet yderligere forhøjet i det nye energiforlig i forhold til regeringens oprindelige energiudspil.
Skovforeningen pegede allerede i forbindelse med regeringsudspillet på, at man burde interessere sig brede for VE-gas i stede for en ensidig fokusering på biogas. Det ville i den forbindelse være naturligt at sidestille biogassen og gas fremstillet af biomasse (SNG). Gasledningsnettet er på plads og biogassen kan ikke fylde hele hullet efter udfasning af naturgassen. Derfor bør gas fra for eksempel forgasning af træ kunne komme til at spille en rolle. Det kan vi håbe at analysen af biogas vil bidrage til.

Øget forskning, udvikling og demonstration

Energiforliget koncentrerer fortsat forskningsindsatsen omkring teknologiudvikling. Det finder Skovforeningen er ærgerligt. Hvis forsyningen af biomasse skal sikres og effektiviseres i fremtiden er der behov for også at få fokus på produktionen og mobiliseringen af råvarerne.
Energiaftalen indeholder ikke noget om forskning vedrørende biomasseproduktion. En øget interesse og forskning i biomasseproduktion kunne ellers være med til at give Danmark en høj grad af forsyningssikkerhed. I den forbindelse er der god grund til at forske mere i træernes produktionsevne og skovdyrkningsmetoder, som kan fremme en bæredygtig biomasseproduktion. Skovene rummer nemlig et stort potentiale for en højere biomasseproduktion.